Fremtidens handel og E-handel – Seminar hos Nets
– Synergi Design - Digital - Web var den 19. januar 2023 på hotel Villa i København, til et lærerigt seminar hos Nets, her blev vi klogere på fremtidens forskellige betalingsløsninger.
Centrum for dagens program var, at skellet mellem traditionel og digital handel er på vej til at blive udvisket, og samtidig var der fokus på den rejse, mange kunder har haft under pandemien.
Dagens vigtigste emner var:
- ”Hvordan kommer fremtiden til at se ud for den fysiske handel og hvilken rolle kommer e-handel til at spille?”
- ”Hvad fortæller forbrugerne, og hvad gør Nets for at imødekomme deres ønsker?”
Herunder kan du bl.a. læse om konklusionerne fra seneste e-handelsanalyse og om andre spændende trends fra betalingsverdenen.
Coronas indflydelse på e-handel:
- Under Corona var de mest solgte ting på nettet, ting til dit dyr
- Efter Corona har det mest solgte på nettet, været tøj og rejser
- Salg, der gik ned under Corona var køb af medicin online, da folk manglede rådgivningen i forbindelse med køb af medicin
E-handlen havde også for første gang nogensinde tilbagegang i 1. halvår 2022. Det betyder bl.a. også, at der kommer nye trends og tendenser i markedet, for at følge med udvikllingen.
Nye teknologier
- I de fysiske butikker bliver fremtiden mere og mere ubemandet og terminal-løs. Eksempelvis nævnes Amazons supermarkeder, som har eksisteret i nogle år. Ved indgangen i butikken får du scannet din mobil og går derefter ind og handler ind som normalt.
- Kameraer monteret overalt i loftet, vil så registrere alt hvad du tager ned fra hylderne og putter i din taske. Ved udgangen modtager du en besked på mobilen, der fortæller hvilket beløb, der bliver trukket beløb, svarende til det du har taget i tasken.
- En anden fremadstormende teknologi er eksempelvis Nike Fit app’en, som hjælper dig med at vælge den rette størrelse sko via deres app: se mere her: https://www.youtube.com/watch?v=ZgWBsjCNr0E
Udskudte betalingsløsninger
Mange webshops praktiserer allerede nu “BNPL – Buy now, Pay later”, men også ”TNPL – Try now, Pay later” bliver også mere udbredt, som de eksempelvis gør hos Zalando.
Her i Danmark har webshoppen www.mollyogmy.dk udviklet deres egen ”TNPL”. Det betyder, at du (næsten) selv kan vælge, hvornår du vil betale. Du kan udskyde betalinger til næste lønningsdag eller næste gang, der kommer børnepenge – dog mod et ekstra gebyr. Det giver fleksibilitet i forhold til økonomien.
Check-out Flow
En ting, der stadig er vigtig, at være opmærksom på for webshop butikker, er check-out flowet.
F.eks. er det bevist, at du konverterer et mersalg på 12% ved at vise en besked med: ”Andre købte også denne vare” og du konverterer også et mersalg på 7% hvis du sender en reminder til dine kunder, hvis de ikke afslutter deres salg på din webshop.
Nem og hurtig måde at skabe mersalg på.
Konklusion er dog, at dankortet stadig, er det foretrukne betalingsmiddel i Danmark. Samtidig er det et af de billigste og mest sikre betalingsløsninger for butikker.
Dankort drives af NETS og de udvikler løbende på nye muligheder til detailhandlen og bankerne.
Uddrag af e-handelsanalyserne har vi samlet på nogle cirkeldiagrammer herunder. De viser fordelingen af salg via “e-handel”, “fysisk butik” og “andet” og 2 forskellige scenarier af fordelingen af salg i 2030:
Seminaret gjorde os meget klogere på udviklingen og de nye trends. Der er enormt mange muligheder og vi håber, at du er blevet lidt klogere ved hjælp af ovenstående.
HVORDAN KAN VI
HJÆLPE DIG?
Kontakt Thomas, hvis du har spørgsmål til betalingsløsninger eller strategi på din næste webshop.
Thomas Bagger Hansen
Mail: th@synergi1.dk
Tlf.: 70 27 90 03