C A S E
GENNEMGÅENDE GRAFISK IDENTITET
Kunde: De Hvide Svaner Camping
Materiale: Grafisk identitet, brochurer, flyers, pladskort, hjemmeside, foto, SoMe
De Hvide Svaner Camping – en verden i en verden
De Hvide Svaner Camping er en verden i sig selv, hvor dine feriedrømme bliver til virkelighed.
Beliggende direkte ved Karrebæk Fjord med skoven til den ene side og den smukke landsby Karrebæksminde til anden side, tilbyder vi den bedst mulige base for din ferie - med rimelige, familievenlige priser.
Pladskort og campingskilte
De Hvide Svaner Camping er en mangeårig kunde i Synergi. Vores grafiske designere har udarbejdet et unikt pladskort , der giver nem og hurtig overblik på campingpladsens mange faciliteter. Pladskortet er udarbejdet med udgangspunkt i Google Maps for præcist målestoksforhold.
Pladskortet er tilpasset De Hvide Svaner Campings visuelle identitet med logo og farvepalette for at skabe en gennemgående identitet.
Vi har ligeledes udarbejdet flere campingskilte, som er placeret rundt omkring på campingpladsen. Besøger man De Hvide Svaner Camping finder man fx vores campingskilte ved poolområdet.
Hjemmeside
Ønsket om en hjemmeside der omfavner deres visuelle identitet, kommer til udtryk i De Hvide Svaner Campings hjemmeside. Hjemmesiden er brugervenlig og nem at navigere i, så alle faciliteter hurtigt findes af pladsens gæster.
For at visualisere det bedst muligt, har vi flere gange været på fotooptagelser på campingpladsen, for at få skarpe og professionelle billeder af hele pladsen og dens faciliteter. Billederne understøtter campingpladsens stemningsfulde ånd, og giver besøgende lyst til at udforske stedet.
Se De Hvide Svaners hjemmeside
Velkomstfolder, omslagsmappe og flyer
De Hvide Svaner Camping har fået udarbejdet flere forskellige tryksager i Synergi: velkomstfolder, omslagsmappe og flyers, som campinggæsterne får udleveret ved ankomsten.
De forskellige materialer er udarbejdet ud fra den grafiske identitet og røde tråd for nem genkendelighed, og ikke mindst en ensretning på de forskellige platforme - offline og online.
Læs hvordan vi kan hjælpe dig med tryksager
Opslag til SoMe
Igennem de seneste år har vi hjulpet med den digitale strategi og opslag til sociale medier. Opslagene har taget udgangspunkt i den eksisterende målgruppe på de forskellige platforme, og er målrettet disse.
Vi arbejder altid ud fra, at De Hvide Svaner Campings identitet og tone-of-voice skinner igennem i opslagene, og tekster bliver derfor skrevet i et genkendeligt sprog. Derudover bliver der udvalgt gode billeder fra fotooptagelserne, der understøtter teksten, og inspirerer læseren til at besøge De Hvide Svaner Camping.